Covid-19 forholdsregler for SGI-Gymnastik 

 
Kære medlem

Nu nærmer tiden sig endelig til holdstart, og i den forbindelse vil vi meget gerne give dig besked om, hvordan du skal forholde dig til at gå på hold hos SGI Gymnastikforening, og samtidig overholde de gældende Covid-19 anbefalinger.

Allerførst skal du vide, at vi som forening har gjort en masse forarbejde, sådan at du kan komme til træning uden bekymringer! Vi har bl.a. sørget for håndsprit og rengøringsartikler til rengøring af redskaber mv., og alle trænere vil før holdopstart modtage undervisning i, hvordan de kan være med til at sikre, at anbefalingerne overholdes bedst muligt.

DGI Gymnastik har lavet en række anbefalinger ud fra Kulturministeriets anbefalinger, som bl.a. indebærer, at børn, så vidt muligt, sættes af ved døren, og at man som forælder ikke går med ind og sidder i lokalet. Vi er selvfølgelig klar over, at helt små børn har brug for en forælder e.l. og det er der også plads til!

Det er op til dig som forælder at vurdere, hvorvidt dit barn er i stand til at deltage til træningen uden forælder opsyn. Tag gerne en snak med holdets træner for at lave en aftale omkring aflevering/afhentning.

Hvad enten du er forælder eller medlem på et af vores hold, skal følgende overholdes:
  • BLIV HJEMME HVIS DU ELLER DIT BARN OPLEVER SYMPTOMER PÅ SYGDOM!
  • Sprit eller vask hænder med sæbe, inden du går ind i træningslokalet. Der vil være håndsprit til rådighed ved indgangen til træningslokalet. Hjælp dit barn til også at få rengjort sine hænder inden træningen starter.
  • Hold 1-2 m. afstand fra de øvrige personer i lokalet.
  • Nys/host i dit ærme.
  • Hvis muligt, mød op omklædt og medbring mindst mulig oppakning.
  • Forlad lokalet umiddelbart efter endt træning, således, at vi kan minimere antal personer i ét lokale.
Hvis du sidder med spørgsmål omkring vores COVID-19 regler, er du meget velkommen til at kontakte enten formanden for foreningen Dennis Lyhne på formand@sgigymnastik.dk eller holdets træner ved første træning.

Desuden finder du mere information om, hvordan vi i SGI Gymnastikforening anbefales at håndtere COVID-19 på DGI Gymnastiks hjemmeside:

Vi glæder os til at se dig til en god sæson 20/21!

Med venlig hilsen

SGI Gymnastikforening.
 
(Ovenstående kan hentes som PDF)
 
 
 
 

NYHEDER

KOMMENDE EVENTS